Politiken torsdag: Basisbank, hvis pastelfarvede reklamer var stort set umulige at undgå sidste efterår, har været tæt på at blive kvalt i sin egen succes. Masser af kunder - i alt 26.500 - er strømmet til den nye netbank siden åbningen i september, men banken har kun tjent sølle 2,5 mio. kr. på dem, viser Basisbanks første årsregnskab. Samtidig tærede de uventet mange kunder på kapitalen, så den på et tidspunkt lå under det lovbefalede minimum. Derfor har Basisbank flere gange måttet have store kapitalindsprøjtninger fra sine ejere for overhovedet at kunne fortsætte. Ubrugte konti »Vi havde ikke forudset, at en række kunder blev så begejstret for vores koncept, at de oprettede lønkonti og kassekreditter - som de så bare ikke har brugt. Vi har altså haft omkostninger, men ikke indtægter, og det giver ikke en sund forretning. Så nu må vi videre«, siger direktør i Basisbank, John Carlsen, der i går kunne præsentere et samlet underskud på 68 mio. kr. før skat. Netbanken lagde allerede i februar stilen markant om ved at hæve de rekordlave renter og indføre en række gebyrer. Meningen er, at det skal bremse de uønskede kunder, som vil nøjes med at plukke enkelte produkter i Basisbank. Skal balancere om et år Sammen med indførelsen af en række nye muligheder - eksempelvis bil- og boliglån samt værdipapirhandel - er de vilde vækstambitioner for hele Skandinavien udskiftet med et mål om at sælge mere og tjene mere på hver enkelt kunde i Danmark. Om et år skal Basisbanks indtægter og udgifter efter planen balancere. »Vi vil være den primære bank for vores kunder, ikke en reservebank. At vi har indført nogle gebyrer betyder, at nytilkomne kunder kommer med et reelt ønske om at bruge os. Og vi har stadig attraktive priser, selv om vi ikke nødvendigvis er billigst på alle produkter«, siger John Carlsen. Mange nye kunder om året Han oplyser, at Basisbank i øjeblikket får mellem 100 og 150 nye kunder om ugen, og at forventningen nu lyder på at nå i alt 35.000 til 40.000 kunder inden for de næste to år. Den økonomiske turbulens i Basisbank har også betydet, at ni medarbejdere og to direktører er blevet afskediget. Ny administrerende direktør er svenske Peter Andersson, der oprindeligt var udset til at skulle lede den nu skrinlagte Basisbank i Sverige. Basisbank ejes af blandt andet Islands største bank, Island Banki-FBA.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen