De europæiske børser åbnede alle i fin kurs fredag. Efter store kursfald torsdag var indeksene over de mest solgte aktier i plus ved dagens begyndelse. Det danske KFX-indeks lå klokken 9.30 1,41 procent højere i 288,89 end ved lukketid på Københavns Fondsbørs torsdag aften. »At børserne i Europa åbner i plus fredag skyldes, at de følger markedet i USA utroligt meget. Nasdaq-indekset sluttede 3,7 procent højere torsdag end onsdag, og Dow Jones faldt kun med 100 eller 1 procent, efter at det havde været helt nede med 400 point«, siger Flemming Barleth, aktiechef i Danske Bank. Det er endnu uvist, om de gode takter vil vare ved fredagen ud. »Nu skal det vise sig, om de positive markeder er bæredygtige. Der vil stadig være nogle nervøse, der vælger at sælge ud ved udsigten til en højere kurs. Og vi vil i dagens løb se, om markederne kan holde til det«, siger Flemming Barleth. Også det tyske DAX-Xetra indeks over de 30 toneangivende aktier på børsen i Frankfurt lå kort efter åbningstid fredag i 5426,48, hvilket er 0,71 procent højere end torsdag, da indekset faldt 4,2 procent. Også det toneangivende franske aktieindeks, CAC 40, lå umiddelbart efter åbningstid i 4917,26 - 1,92 procent højere end torsdag, da indekset faldt 4,0 pct. til det laveste niveau siden den 28. oktober 1999. Det britiske aktieindeks FTSE 100 åbnede også højere end torsdagens slutindeks. Indekset lå i 5366,00 - 0,96 procent højere end torsdag, da indekset faldt 4,1 pct. til det laveste niveau siden den 26. januar 1998.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























