Politiken mandag: Med en knægt i blealderen og et badeværelse under ombygning kan Ulf Lolk Larsen sagtens få tiden til at gå efter fyraften. Også selvom han kun arbejder på halvtid hos Novo Nordisk, hvor han arrangerer workshops for sine kolleger. Den nybagte sociolog og far valgte i februar sidste år at slå til, da han blev tilbudt halvtidsjobbet på den danske medicinalvirksomhed. Og det var en helt rigtig beslutning, vurderer han i dag. »Min begrænsede arbejdstid giver plads til andre ting i hverdagen. Den største fornøjelse er al den tid, jeg får lov at tilbringe herhjemme med Oskar«, siger Ulf Lolk Larsen om sin etårige søn, der stavrer rundt i stuen og pludrer med sig selv. Oskar er netop kommet hjem fra dagplejen, hvor han kun er på deltid, ligesom sin far. Og mens mor passer sin lægestilling på Gentofte Sygehus, nyder far og søn hinandens selskab derhjemme. »Vi hjælper hinanden med de daglige sysler, leger og synger af og til en sang«, lyder beskrivelsen af deres fælles rytme, der er bygget op omkring en vigtig regel: Stress er strengt forbudt! »Det giver en stille og rolig hverdag, hvor der altid er plads til Oskar. Han får tid til at være sig selv og til at opdage verden. Og jeg får lov at være med i hans udvikling«, forklarer Ulf Lolk Larsen og ligner én, der har svært ved at afgøre, hvem af de to der er mest heldig. Oskars far har altid insisteret på at bære sin halvdel af ansvaret derhjemme, og han befinder sig tydeligvis godt med at være husmor på halvtid. Men helt at droppe kontakten til arbejdsmarkedet vil han ikke være med til. Vigtige input »Oskar giver mig nogle personlige udfordringer og menneskelige værdier, som jeg ikke kan få på min arbejdsplads. Omvendt får jeg noget fagligt fra arbejdet, som jeg ikke kan få herhjemme, og derfor holder jeg godt fast i mit deltidsjob og de få konsulentopgaver, jeg fra tid til anden løser«, siger han og fortsætter: »Det er jo heller ikke godt for Oskar kun at være omkring mig. Det er vigtigt, at vi begge får input fra andre end hinanden. At han leger med andre børn og lærer at omgås andre mennesker. Jeg synes, forældre er forpligtede til at give barnet input udefra. Men derfra og til kun at prioritere jobbet er der langt«, erklærer han med hentydning til dem, der forsøger at dirigere familielivet fra sidelinien. »Et barn har brug for begge sine forældre, så vi skal lade være at bilde os ind, at den kvindelige part er bedst for barnet. Hvad mor gør er altså ikke altid det rigtige - far er nøjagtigt lige så kvalificeret, mener han«. Ulf Lolk Larsen fortæller, at det af og til slår gnister, når begge forældre vil være med til at bestemme. Alligevel vil han ikke give afkald på sin rolle som halvvejs hjemmegående. »Jeg regner med at fortsætte på halvtid nogle år endnu og i hvert fald så længe, Oskar er lille. Det er helt perfekt - jeg kunne ikke forestille mig en bedre kombination af mine menneskelige og faglige interesser«, siger han.