Politiken tirsdag: EU-kommissionen vedtager i dag et oplæg til reform af EUs fiskeripolitik, der i høj grad vil overlade det til fiskerne selv at styre bestanden i havene. Tanken er, at det vil få fiskerne til at opføre sig mere ansvarsbevidst, forklarer centralt placerede kilder i kommissionen. Udgangspunktet for reformtankerne er en blank erkendelse af, at den nuværende fiskeripolitik har slået fuldstændig fejl. Der bliver stadig færre fisk i havene, men det får blot fiskerne til at investere i stadig mere højteknologiske og effektive både - hvorved der bliver endnu færre fisk. »Vi har skabt en ond spiral«, erkender kilder tæt på landbrugs- og fiskerikommissær Franz Fischler, som indrømmer, at EU selv har bidraget til problemerne. »Vi giver støtte til at begrænse flåden med den ene hånd, og vi giver støtte til at modernisere og effektivisere flåden med den anden«. Den seneste beregning siger, at overkapaciteten er på 40 pct. Fiskerne har altså mulighed for - og behov for - at fange 40 pct. flere fisk, end økologien tillader. Kvoterne har hidtil været det mest effektive redskab til at styre fiskeriet og bevare bestanden. Men det er åbenlyst for kommissionen, at kvoterne ikke er effektive. »Det er meget enkelt: Hvis kvoterne var tilstrækkeligt effektive, så stod vi ikke med de problemer, vi har i dag«, lyder erkendelsen i kommissionens top. Nøglen i reformplanen er at skyde problemet væk fra den centrale styring i Bruxelles og ud til regionale forvaltningsråd. De regionale råd får ansvaret for et bestemt geografisk område, som er afgrænset efter fiskenes vandringer. Rådet, hvori fiskernes repræsentanter kommer til at spille en hovedrolle, får udstukket nogle flerårige rammer og retningslinier for bestandens udvikling. Og så må de selv sørge for at nå målene. Og fiskerne har selv en åbenlys interesse i at få systemet til at virke, fordi en bæredygtig bestand er deres levebrød, lyder filosofien. Opgør med mistillid De regionale råd skal samle fiskere på tværs af grænserne, som i dag er plaget af gensidig mistillid. Forventningen om, at de andre alligevel snyder, retfærdiggør i den enkelte fiskers øjne, at han selv tager flere fisk, end han må. Den mistillid skal ifølge kommissionens udkast fjernes ved, at alle de fiskere, der deler en bestand, får et fælles ansvar for den. Dertil kommer det biologiske argument, at naturlige udsving og klimatiske forhold kan gøre centrale retningslinier meget lidt relevante eller direkte skadelige i det virkelig liv. I år er foråret f. eks. kommet fire uger tidligere til havene end EUs forordninger har forudset, og det har bragt kludder i systemerne. Ifølge kommissionens udspil skal de regionale råd kunne trække på den havbiologiske ekspertise og dermed sikre en mere præcis og fleksibel håndtering af bestanden. En sidegevinst er, at det kan skabe forståelse mellem fiskerne og havbiologerne. »Men vi må også tage højde for, at de regionale råd ikke altid kan leve op til deres ansvar. Derfor skal der naturligvis være effektive sanktioner, der sikrer mod misbrug«, siger en højt placeret kilde med ansvar for reformplanerne. Kommissionen har ikke besluttet, hvor store områder rådene skal dække, om de skal opdeles på arter, og hvordan de skal sammensættes. Det sker først, når høringsprocessen, som nu sættes i gang, er afsluttet.