Bryggerigruppen, der for nylig købte det fynske bryggeri Albani, kaprer markedsandele på det ellers vigende danske marked for øl og læskedrikke. Bryggerigruppen, der omfatter bryggerierne Faxe, Ceres, Thor, Robert Cain i Liverpool, Vilniaus i Litauen - og fra fjerde kvartal sidste år også Albani - fik sidste år en stigning i ølsalget på tre procent herhjemme, hvor den samlede afsætning af øl ellers faldt med ca. fire procent. Og så er Albanis ølprodukter endda ikke medregnet. Fremgangen skyldes pilsnerprodukter fra Faxe, Ceres og Thor og Royal-serien, mens koncernen har oplevet faldende salg af letøl og alkoholfri øl. Også for læskedrikke har Bryggerigruppen styrket sin position på det danske marked, der ellers også er domineret af giganten Carlsberg. Eksklusiv Albani opnåede Bryggerigruppen sidste år en samlet afsætning på samme niveau som året før, og da det skønnes, at den samlede afsætning af læskedrikke sidste år faldt med tre procent, har Bryggerigruppen også her styrket sin position. Det er især salget af Faxe Kondi, der er gået frem, mens Pepsi-produkterne har haft svært ved at fastholde deres markedsandele. Bryggerigruppen præsenterede onsdag et regnskab for år 2000, der viste stigende afsætning og omsætning, men et faldende resultat før skat. Gruppen fik således sidste år et resultatet før skat på 190 mio. kr., hvilket er 36 mio. kr. mindre end året før. Omsætning steg Både omsætningen og afsætningen steg til gengæld med 15 procent. Hovedparten af den store stigning i afsætningen forklarer Bryggergruppen med overtagelse af Albani, men de litauiske aktiviteter bidrager også pænt. Seks procentpoint af omsætningsstigningen har Albani æren for, og fire procentpoint henføres til de litauiske aktiviteter. Den internationale omsætning voksede 15 procent. til 1,8 mia. kr. og udgør nu 62 procent. af gruppens omsætning. Det internationale salg steg til 2,4 mio. hektoliter øl. Største internationale marked for gruppen er Italien, hvor den omsatte for 551 mio kr. Bryggerigruppen forventer et overskud før skat på mellem 200 og 220 mio. kr. i 2001 og i år 2002 et overskud før skat på mellem 270 og 290 mio. kr. i 2002, som er første år, hvor Bryggerigruppen venter at få noget resultatmæssigt ud af Albanikøbet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.