Politiken mandag: Det er ikke kun et afrikansk problem, at et stort antal børn arbejder på tobaksplantagerne i Zimbabwe og Malawi. Danske virksomheder med Skandinavisk Tobakskompagni i spidsen må også påtage sig et ansvar for, at det ulovlige børnearbejde stoppes. Det siger udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R), på baggrund af at Politiken søndag kunne afsløre, at det i stort omfang er børnearbejdere, der er med til at høste de tobaksplanter, som bruges til at lave cigaretter i Danmark. Ministeren forventer, at Skandinavisk Tobakskompagni snarest vil tage sagen op med sine leverandører i Afrika. Påvirkning gennem indkøbspolitik »Det er et generelt problem i udviklingslandene, at der på grund af fattigdommen finder børnearbejde sted. Virksomheder som Skandinavisk Tobakskompagni har et ansvar for, at de med deres indkøbspolitik ikke er med til at fremme ulovligt børnearbejde. Alle virksomheder har et etisk ansvar for, at produktionen i alle led foregår ordentligt«, siger Anita Bay Bundegaard. Hun peger samtidig på, at det store omfang af børnearbejde er en alvorlig trussel mod de to fattige landes fremtid. De lave lønninger til tobaksarbejderne tvinger mange forældre til at tage børnene med på arbejde i stedet for at sende dem i de skoler, som blandt andre Danida har støttet byggeriet af. »Det fastholder dem i fattigdommen, hvis børnene arbejder, fra de er 7-10 år«, siger Anita Bay Bundegaard. LO-kritik LO kritiserer også Skandinavisk Tobakskompagni for ikke at gøre noget for at forhindre, at der er børnearbejde på tobaksplantagerne. International konsulent i LO Erik Nielsen kalder selskabets optræden for uetisk. »Skandinavisk Tobakskompagni smyger sig uden om ansvaret. Målet er ikke, at de skal købe tobakken et andet sted, men de bør påtage sig et socialt ansvar. Den måde, de køber ind på, har konsekvenser for familier og børn, og de bør selv iværksætte en kontrol af de plantager, hvor de køber op, for at sikre, at der ikke er børnearbejde«, siger Erik Nielsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme