»Det hele giver lige så meget mening som at aflive en hel børnehaveklasse, fordi et par af eleverne har ondt i halsen«. Sådan lyder argumentet fra den britiske avis The Independents klummeskribent i den ophedede debat i den engelske presse. At dyr skal dø, for at deres ejere ikke skal lide økonomiske tab, er ekstremt upassende i en tid, hvor vi har råd til at tænke på dyrenes velfærd ude i staldene, mener kritikerne af aflivningen af de mund- og klovsygeramte dyr. Produktionsdyr I Danmark er argumenterne dog langtfra så skingre. »Det er rigtigt, at der er rene økonomiske motiver bag nedslagningen af mund- og klovsygeramte besætninger. Lod man dyrene være, ville sygdommen gå over. Og havde det været et kæledyr, havde man passet og plejet det, indtil det blev raskt«, siger præsidenten i Dyrenes Beskyttelse, Henrik B. Simonsen. Alligevel har han ikke tænkt sig at protestere, hvis dyr bliver slået ned herhjemme på grund af et udbrud af mund- og klovsyge. »Det er jo produktionsdyr, som bliver sat i verden for at blive slået ihjel på et tidspunkt. Og man kan diskutere, om man skal lade dem lide i tre-fire uger, inden de bliver raske, for så at sende dem på slagteriet en uge senere«, siger han. Hos den mindre og normalt mere radikale dyreværnsorganisation Dyrenes Venner er tonen skarpere. »Dyr er ikke bare produktionsting; og nedslagning af dyr, der kun tjener økonomiske formål, er forkastelig. At slå dyr ned bare på grund af mistanken om sygdom - det tager vi klart afstand fra«, siger organisationens kommunikationschef, Eva-Pernille Naserian Poulsen. Formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, har sagt god for aflivningerne. Og også Den Danske Dyrlægeforenings formand, Per Thorup, bakker op om den kontante metode. »Det er ikke helt korrekt at sammenligne sygdommen med influenza. Selvom dyrene kommer sig, kan de få følgesygdomme. Hos køer kan det være smertefuld betændelse i patter og yver, og hos grise kan klovene løsne sig, så det gør ondt at gå og stå«, siger Thorup, der også anerkender de økonomiske argumenter for at aflive. Vaccine afskaffet I stedet for at aflive dyrene kunne man forebygge mund- og klovsyge ved at vaccinere. Det gjorde man også i EU frem til 1991. Men den strategi er man gået bort fra - igen af hensyn til penge. For det første er vaccinen meget dyr, og for det andet vil de store eksportmarkeder - USA og Japan - ikke have vaccinerede dyr. De kan nemlig være smittebærende, selvom de er raske. »Man har vurderet i en cost-benefitanalyse, at det er mest økonomisk ikke at vaccinere, men i stedet at afholde de omkostninger, der er forbundet med et udbrud. Hvis man vaccinerede, ville man heller ikke være i stand til at eksportere til Japan og USA, fordi man derefter ikke vil kunne garantere, at dyrene er fri for mund- og klovsyge«, siger seniorforsker på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Karl Johan Sørensen, der ud fra en professionel synsvinkel godt kan forstå, at man ikke vaccinerer. »Men det er da klart, at de her brændende bål gør et stort indtryk på mennesker«, siger han. Tilhængere af vaccine Dyrenes Beskyttelse mener, at det er kritisabelt ikke at vaccinere, hvis man alene ser det fra dyrenes side. »Vaccinerede man dyrene, fik de ikke ondt. Og det burde man gøre, hvis man anskuede det fra en rent dyreværnsmæssig synsvinkel. Modargumentet er, at det er meget dyrt - og det er sandt, men man må samtidig sige, at dyrevelfærd koster penge«, siger Henrik B. Simonsen. Han håber og tror, at genteknologien kan fremskaffe en vaccine, der gør det muligt at vaccinere og samtidig sikre, at dyrene ikke går raske rundt og bærer smitten. Så ville han entydigt kræve vaccine mod mund- og klovsyge genindført. Statens Veterinære Institut for Virusforskning på Lindholm producerede mund- og klovsygevaccine frem til starten af 90erne. Men produktionen gik i stå, da ikke-vaccine-strategien blev indført - blandt andet af hensyn til USA-eksporten.