Politiken mandag: De renserier, der har nogenlunde styr på deres udslip af rensevæsken perklor, kan indtil videre ånde lettet op. Miljøstyrelsen opfordrer landets kommuner, der fører tilsyn med renserierne, til at tøve en kende med at håndhæve reglerne alt for nidkært. Grænseværdierne for udslip af rensevæsken perklor, der er under mistanke for at fremkalde kræft, er så skrappe, at branchen frygter en generel lukning. Undersøger risiko Nu er Miljøstyrelsen imidlertid gået i gang med at undersøge, hvor sundhedsfarlige udslippene egentlig er for de mennesker, der bor i lejligheder oven på renserier. Vurderingen skal koordineres med EU, og Miljøstyrelsen forventer at kunne udstikke nye retningslinier til landets kommuner i juni. »Vi har fået et pusterum«, siger renseriejer Flemming Gordon Olsen fra Sober Rens i Allerød. Selv om ikke alle renserier har ovenboer, så er sagen om brug af perklor vigtig for alle. Den handler om fremtidens rensemidler, naboer - og om arbejdsmiljø. Paradoks Miljøordfører Vibeke Peschardt (R) finder det paradoksalt, at beboere, der lever i en lejlighed oven på et renseri, er markant bedre beskyttet mod forurening fra renserier, end de mennesker, der i det daglige arbejder med at rengøre tekstiler. Derfor har hun kaldt både miljø- og energiministeren og arbejdsministeren i samråd på onsdag for at forklare, hvorfor Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet ser så forskelligt på stoffet. Perklor er et organisk opløsningsmiddel, der bliver brugt som rensevækse af de fleste af landets 250 renserier. Stoffet er et godt middel, når der skal fjernes snavs fra tøj og tekstiler. Det er mere skånsomt end vand, men formentlig kræftfremkaldende. Derfor bad Miljøstyrelsen sidste år alle landets kommuner om at føre ekstra tilsyn med renserierne. Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Søllerød opdagede, at der i lejligheder oven på renserier var tale om overskridelser af grænseværdierne på op til 50.000 gange. Det fik Miljøstyrelsen til at skærpe tonen. Kørt før jul blev kommunerne bedt om at holde et særdeles vågent øje med luftkvaliteten i lejligheder over renserier. Ved koncentrationer på over 0,3 milligram perklor anbefaler Miljøstyrelsen, at der skal ske forbedringer inden for uger eller i særligt grelle tilfælde dage. Målet er at komme meget længere ned. Klar med protest Renserierne har over en bred kam protesteret over grænseværdierne. De vil lukke alle landets renserier, mener branchen. Miljøstyrelsen påpeger, at erfaringer fra Gladsaxe Kommune viser, at det er relativt simpelt at mindske udslippene af perklor til ovenboerne væsentligt. Lækager i rensemaskinerne kan stoppes. Der kan tætnes bedre mellem etagerne. Udsugningen kan forbedres. Perklor er blevet indført på renserierne inden for de seneste godt fem år som erstatning for vaskemidler, der ødelægger ozonlaget. Nogle renserier sprang direkte til brug af kulbrinte, men de fleste valgte at indføre perklor. Flemming Gordon Olsen fra Sober Rens er ikke i tvivl om, at også perklor er på vej ud. Derfor overvejer han at investere 600. 000 kroner i et anlæg med kulbrinte. »Det vil være spildt krudt at kæmpe for perklor«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























