Med udpegningen af en ny midlertidig bestyrelse for Riskærfonden er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ude af sagen, og politianmeldelsen mod styrelsen får ingen opsættende virkning på den oprydning, der skal ske i fonden. Det oplyser kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Jytte Heje Mikkelsen torsdag og afviser samtidig beskyldninger fra advokat om magtmisbrug i forbindelse med fyringen af fondens bestyrelse. Onsdag kritiserede advokat Christian Harlang, der er specialist i fondsret, Erhvers- og Selskabsstyrelsens suspension af Riskærfondens bestyrelse. Han betegnede den som »ugyldig« og udtryk for »magtmisbrug«. Dækning for suspension Men Jytte Heje Mikkelsen tilbageviser. »Der er fuld dækning for suspensionen. Der var så mange belastende forhold, og bestyrelsen havde foretaget sig handlinger, så vi måtte skride ind for ikke at udsætte fonden for yderligere misbrug«, siger kontorchef Jytte Heje Mikkelsen. Hun afviser også, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gjort sig skyldig i magtmisbrug. »Vi er tilsynsmyndighed og forpligtet til at varetage tilsynet og fondens interesser. Der er nu en midlertidig bestyrelse, som fungerer fremadrettet, og den granskning, som en granskningsmand laver af den afsatte bestyrelse, munder ud i en rapport til efteråret. Til den tid må vi så se, hvad der skal ske«, siger hun. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mener, at Klaus Riskær Pedersen er blevet begunstiget i forbindelse med salget af internetvirksomheden Cybercity, som indbragte en halv mia. kr. Bestyrelsesarbejde under lup Styrelsen meddelte tidligere på ugen, at den har afsat fondens bestyrelse og indsat en ny bestyrelse, og at styrelsen har sat en granskning af fonden i værk. Den ledes af advokat Henrik Holm-Nielsen. Afsættelsen af fondsbestyrelsen begrundes med, at bestyrelsen har set gennem fingre med, at Klaus Riskær Pedersen har brugt fonden som et tag-selv-bord. Udbetalingerne er gået til at dække en række forhold, der ikke er begrundet i fondens formål eller Klaus Riskær Pedersens ansættelsesforhold, mener styrelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























