Søfartsstyrelsen begynder om en uge en stor synskampagne rettet mod fiskeskibenes redningsflåder. Skibsinspektørerne vil især kontrollere, om terminerne for eftersyn af flåderne er overholdt. »Redningsflåderne skal synes hvert år, men vi har en fornemmelse af, at det ofte ikke sker. Ved at fortælle at vi er på vej, får skipperne en mulighed for at få tingene bragt i orden. Vores opgave er ikke at optræde som politi, men sørge for at tingene er i orden«, siger vicedirektør Hans Christensen, Søfartsstyrelsen. Synskampagnen omfatter cirka 600 fiskeskibe i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Skibe over 15 meters længde bliver synet hvert fjerde år, mens skibe under 15 meter ikke er omfattet af periodiske syn, og det er især disse 300-400 skibe synskampagnen er rettet imod. Hvis terminen for syn af flåden er overskredet, må skibet blive i havn, indtil flåden har været til service. Skibe, der sejler med betalende lystfiskere, synes hvert år og derfor får de ikke ekstraordinært besøg af skibsinspektører i forbindelse med synskampagnen, der afvikles i ugerne 12 og 13.
Fiskeskippere sløser med redningsflåder
Lyt til artiklen