Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), rasler med sablen over for Falck, efter at virksomhedens reddere har stemt nej til et overenskomstforslag og varsler strejke fra søndag morgen.
»Hvis det skal gå ud over patienterne hver eneste gang, de skal forny deres aftale, er vi nødt til at reagere. Vores tålmodighed med Falck vil være langt mindre denne gang«, siger han.




























