Nordsjællands Politi går nu ind i sagen, hvor den nu tidligere medarbejder i Saxo Bank, Vasily Barsoukov i en erklæring beskriver, hvordan han 9. juni 2008 blev holdt indespærret i seks timer i et rum i Saxo Banks daværende hovedsæde i Hellerup, skriver dagbladet Børsen.
Ifølge Vasily Barsoukov blev han tvunget til at håndskrive en tilståelse, hvori han erkendte omfattende snyderi med bankens valutakurser samt beskyldninger om, at han skulle have hjulpet fem navngivne russiske kunder i banken til to-cifrede milliongevinster.




























