Erik Skjærbæk, der er en af de største aktionærer i Parken Sport & Entertainment, fortsætter med at købe aktier i selskabet for millioner. Han har netop købt 17.757 aktier for en samlet kursværdi på 1,4 millioner kroner, oplyser Parken.
Inden det seneste opkøb ejede Erik Skjærbæk ifølge Parkens hjemmeside 15,58 procent af aktierne svarende til 384.694 stk. aktier, skriver RB-Børsen.





























