Med en negativ egenkapital på 275 millioner kroner har eksbokseren Hans Henrik Palm ikke mange penge til at betale renter og afdrag på sit 377 millioner kroner store lån i Amagerbanken og Forstædernes Bank, skriver dagbladet Børsen.
Men i stedet for at begære eksbokseren konkurs har bankerne nu valgt at give Palm henstand og først opkræve renter og afdrag på gælden, 'såfremt der er likviditet i koncernen', som der står i ledelsesberetningen fra Hans Henrik Palm Holding ApS, der netop har aflagt årsregnskab.




























