Arbejdsløsheden stiger pludselig

Lyt til artiklen

Det spirende opsving i dansk økonomi vil alligevel ikke rigtig bide sig fast. Arbejdsløshedskurven har været svagt faldende siden november sidste år, men i juni er kurven vendt og arbejdsløsheden igen begyndt at stige i Danmark. Det er nye tal fra 3F, der viser, at ledigheden blandt fagforbundets medlemmer på en måned er steget med 0,3 procent. Arbejdsløsheden i 3F – Danmarks største fagforbund – har de sidste mange måneder været et nøjagtigt pejlemærke for udviklingen i Danmark generelt, derfor svarer de nye tal til, at 2.000 danskere har mistet deres job i juni måned.

Tvivlsom timig
Tallene får overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til at spørge, om regeringens spareplaner er timet rigtigt.

Han mener, det er alt for tidligt at afblæse krisen herhjemme, og at det hurtigt kan vise sig, at regeringen var for tidligt ude, da den med genopretningsplanen kastede sig ud i en omfattende spareøvelse.

LÆS MERESparepakke vedtaget under heftig debat »Kommer der flere dårlige ledighedstal i de næste måneder, vil det være oplagt også at fortsætte den økonomiske stimulans næste år for at holde liv i opsvinget og så udskyde spareplanerne til årene efter«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er professor i økonomi på Københavns Universitet. Han tilføjer, at det kun giver mening at bruge flere penge på at holde ledigheden fra livet, hvis der samtidig bliver sat gang i reformer af efterløn og førtidspension. 3F: Nye ledige kan blive dyre Cheføkonom i 3F Anita Vium er enig: »Situationen på arbejdsmarkedet er endnu så skrøbelig, at det er nødvendigt at udskyde besparelserne. Ellers risikerer Danmark at stå med et arbejdsløshedsproblem, der koster langt flere penge end det, besparelserne hiver hjem her og nu«. Anita Vium påpeger, at 3F ikke kræver, at regeringen bruger flere penge i kampen mod arbejdsløsheden – blot at man opretholder niveauet fra i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her