Selv om man gerne vil betale den højere pris for lovlig rengøring i sit hjem, er det mange steder i Danmark umuligt.
Det har 60-årige Gitte Nielsen fra Østerbro i København erfaret. Op til en knæoperation for tre år siden havde hun hårdt brug for huslig assistance, men kunne ikke finde nogen, der ville arbejde hvidt. »Da jeg endelig fandt et firma, kunne jeg ikke få nogen regning, fordi firmaet gerne ville undgå ’administrativt bøvl’. Det blev jeg noget pikeret over, for jeg ville have det hvidt og med en forsikring«, siger Gitte Nielsen, der er lektor på VUC. »Nu er jeg derhenne, hvor jeg er villig til at betale for sort rengøring, for det er ikke lykkedes mig at finde det ordentligt hvidt«, siger hun. Hvid rengøring er blevet udkonkurreret Hver 10. dansker køber sort rengøring eller vinduespudsning. Problemet er så udbredt, at næsten ingen firmaer gør rent i private hjem længere, lyder det fra rengøringsbranchens fag- og arbejdsgiverforeninger.






























