Finanskrisen har gjort rigtig ondt på de danske banker. Foreløbig har de siden 2008 tabt 105 milliarder kroner. Men det stopper ikke her, siger flere eksperter til Berlingske Business.
Tabet på 105 milliarder kroner svarer til fem Storebæltsbroer. Under den seneste bankkrise i begyndelsen af 1990'erne tabte de danske banker i gennemsnit 1,5 procent af den samlede balance fra 1990 til og med 1993. I 2008 og 2009 var de tilsvarende tal 0,73 og 1,57 procent.




























