En gennemgang af en lang række interne dokumenter mellem Klaus Riskær Pedersen, hans bankforbindelser og flere ledende medarbejdere i Riskærs tidligere selskaber, bestyrker mistanken om, at Riskær reelt fortsat er med at drive sine virksomheder fra fængslet i strid med reglerne. Det skriver dagbladet Børsen.
Eksempelvis bremsede Riskær i en mail 29. marts udsendelsen af en faktura til et af sine selskabers kunder med sætningen 'Må ikke sendes. Du hører nærmere'.


























