Det skærpede fokus på skattesnyd får skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til at trække i håndbremsen i forhold til de massive nedskæringer, som Skat har været igennem siden 2005.
Jyllands-Posten skriver, at skatteministeren netop har fået godkendt en tillægsbevilling i Finansministeriet på 138 mio. kr., og sammen med 96 mio. kr. fra Skats egne kasser bruges der nu 234 mio. kr. på at øge loftet for Skats lønudbetalinger i år.




























