Samtlige ti sikkerhedsrepræsentanter på Gorm-feltet har sagt stop, fordi de ikke længere vil tage ansvaret for sikkerheden på Mærskplatformen i Nordsøen. Lang tids utryghed og vrede over dårlig vedligeholdelse kulminerede før jul, da sikkerhedsrepræsentanterne nedlagde deres poster. Medarbejderne mener, at lækager i rørene, rustproblemer og den konstante udvidelse af produktionen har gjort det 21 år gamle Gorm-felt til en tikkende bombe. En alvorlig eksplosionsulykke i maj sidste år, der lagde produktionen død helt frem til oktober, er kun toppen af isbjerget, advarer de. Forbund bakker op Ifølge sikkerhedsrepræsentanterne, der bakkes op af Dansk Elforbund og Dansk Metal, er Mærsks platforme i Nordsøen de seneste år blevet ramt af otte eksplosionsagtige brande, der alle kunne være endt i katastrofer. Mindre end et halvt år før ulykken på Gormfeltet, var der en næsten tilsvarende episode på Danfeltet, som Mærsk imidlertid fik dysset ned. »Hvis Mærsk havde taget ulykken på Danfeltet og de andre tidligere eksplosioner seriøst, havde vi måske undgået ulykken i maj, hvor to ansatte var tæt på at blive slået ihjel. I stedet er vedligeholdelsen skåret ned med omkring en tredjedel og kapaciteten udvidet«, siger en mangeårig sikkerhedsrepræsentant. Af frygt for at blive fyret af Mærsk vil ingen af de nu forhenværende sikkerhedsrepræsentanter stå frem med navn. Tæring i rørene Ulykken i maj skyldtes tæring i rørsystemet, og Mærsk lovede efterfølgende at undersøge alle platformens rør for tilsvarende skader. Det er bare ikke sket, mener sikkerhedsrepræsentanterne. »Kun omkring 10 procent af rørene blev undersøgt, simpelthen fordi det var for dyrt at gennemføre hele programmet«, siger en. For ham og hans kolleger er det ultimative skrækscenarium en gentagelse af Piper Alpha- ulykken fra 1988, hvor 167 omkom i Nordsøen. I Mærsk Olie og Gas afviser underdirektør Anders Würtzen, at der er problemer med sikkerheden: »Vi har altid fokus på sikkerheden, og vi kan ikke anerkende at der er sikkerhedsmæssige problemer på Gorm«, siger han. Krisemøde på Esplanaden Sikkerhedsrepræsentanternes aktion er ikke gået upåagtet hen på Esplanaden, hvor Mærskimperiet har sit hovedsæde. På et hasteindkaldt krisemøde 24. januar gik Mærsk med til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der nu skal revurdere sikkerhedspolitikken for Gormfeltet. »Vi tvivler på, at det her resulterer i andet end en masse pæne ord, men vi er parat til at give udvalgsarbejdet en chance«, siger en sikkerhedsrepræsentant. Energistyrelsen vil nu rette henvendelse til Mærsk for at få opklaret, hvorfor alle sikkerhedsrepræsentanter på Gormfeltet har meldt fra.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























