En tigger bør også kunne låne penge. Sådan er filosofien bag begrebet mikrokredit, der de senere år har bredt sig voldsomt blandt organisationer og banker i ulandene. Fra at være en niche inden for udviklingshjælp modtager 67 millioner mennesker i verden i dag små lån, som hjælper dem til at åbne en forretning eller dyrke nye afgrøder. Og de betaler tilbage. »Fattige mennesker er ikke dårlige betalere, når bankerne indretter sig efter deres vilkår. Vi låner penge til verdens fattigste, og de betaler tilbage, fordi det giver dem mulighed for at låne flere penge og klatre over fattigdomsgrænsen«, siger Muhammad Yunus, som er ophavsmanden bag mikrokreditbegrebet. Hans bank i Bangladesh, Grameen Bank, er en af de mest succesfulde banker for fattige og har i dag 3,2 millioner lånere. 99 procent af dem betaler deres lån tilbage. Opbakning fra Verdensbanken Ideen om at låne penge til verdens fattigste har i mange år mødt hovedrysten i den etablerede bankverden, men i dag støtter Verdensbanken og talrige andre organisationer mikrokreditprogrammer i lande fra Albanien til Afghanistan. De fattiges bankers fælles organisation, The Microcredit Summit Campaign, regner med, at 100 millioner fattige vil modtage lån i 2005, som er internationalt FN-år for mikrokredit. Ifølge Muhammad Yunus er det en revolution inden for udviklingshjælp. »Hvis du spørger mig, så ender traditionel udviklingshjælp ofte i lange konsulentrapporter og nytteløse projekter. Men når de fattige selv låner pengene, så er du sikker på, at de bliver brugt der, hvor der er behov for det«, siger han.