Med købet af et amerikansk ambulanceselskab planter Falck for alvor foden på amerikansk jord, skriver dagbladet Børsen.
Købet af Lifestar, der er et førende ambulanceselskab i den østlige del af USA, signalerer en gigantisk entre i Amerika - fra Canada i nord til Argentina i syd. Og Falcks topchef Allan Søgaard Larsen har let ved at se Falcks amerikanske ambulancemarked vokse sig større end det europæiske i løbet af få år.




























