Det blev Karsten Rees kandidat, der fik posten som formand i Amagerbanken.
Og Niels Heering er klar til at gå i gang med det samme. Allerede nu er den nye formand på vej i banken, hvor bestyrelsen skal mødes med bankens afgående direktør Jørgen Brændstup og nu tidligere bestyrelsesformand N.E Nielsen.
Vi er ikke stillet op, fordi vi ønsker at køre banken i en konkurs. Det ville jo være fundstændig vanvittigt.
»Jørgen Brændstrup sidder også i Amagerbanken, når vi tager derud om lidt. Og han gør det også, når vi tager der ud i morgen. Og så må vi se, hvad vi gør derfra«, siger Niels Heering.
LÆS OGSÅ
Ny formand valgt efter magtkamp i AmagerbankenHan fortæller, at han allerede har ideer til, hvem der kan overtage pladsen efter Jørgen Brændstrup, men siger, at direktøren har en fratrædelse på seks måneder.
Niels Heering regner dog ikke med, at Brændstrup kommer til at være tilknyttet banken i hele sin fratrædelsesperiode.
Har prøvet det før
Det er ikke første gang, at Niels Heering lægger arm med dårlige betalere og en skidt drevet bank. Han har erfaringerne friskt i erindringen fra sit arbejde med at rydde op i den nu lukkede Roskilde Bank.
»Jeg har prøvet det med en anden stor bank for et par år siden (Roskilde Bank, red.), og jeg ved, at det tager et par måneder at gennemgå de 100 største kreditter«, siger han.
LÆS OGSÅ
Amagerbankens formand vælter sig selvFørst når der er overblik over, hvem, der skylder hvad, hvordan, kan han sige noget om, hvilken vej, banken vil gå i, siger Heering.
Han slår dog fast, at den nye bestyrelse ikke vil køre banken mod konkurs ved voldsom nedskrivning på dårlige lån.
»Vi har ikke stillet op, fordi vi ønsker at køre banken i en konkurs. Det ville jo være fuldstændig vanvittigt. Vi skal prøve at løse det bedst muligt for Amagerbanken«, siger han.
Ny åbenhed
Amagerbankens nu afgåede bestyrelse har fået voldsom kritik for sin lukkede facon. Den attitude vil Niels Heering gøre op med.
»Den åbenhed, vi kan lægge frem uden det skader bankens interesser, vil vi lægge frem. Transparens er en vigtig ting for os. Og hvis der ikke er noget i vores aftale med Finansiel Stabilitet, der er uhensigtsmæssigt for banken, så offentliggør vi også den«, siger den nye formand.
LÆS OGSÅ
Ree: Flere kunder i Amagerbanken vil blive tjekketHvordan vil kunderne kunne mærke, at der er kommet ny bestyrelse?
»I første omgang vil de ikke kunne mærke det. Men det er klart, at der vil komme en anden vurdering af kunder, der ikke kan understøtte sig selv«, siger Heering.
fortsæt med at læse




























