Alle danskere får fremover mulighed for at arbejde, til de bliver 70 år.

Også selv om den officielle grænse for at gå på folkepension i dag er 65 år og gradvist over de kommende år løftes til 67 år. Det bliver en ret, samtlige lønmodtagere får - uanset om de så er gadefejere, håndværkere, læger, jurister eller topdirektører, skriver Berlingske Tidende. Nye aftaler Den nye aldersgrænse kommer til at gælde fra årsskiftet, hvorefter det er ulovligt at skrive en aldersgrænse under 70 år ind i overenskomster og ansættelseskontrakter. Stort set alle danskere i job skal have aftalt nye regler for deres ansættelse. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) jubler over de nye regler, der vedtages som en udløber af et EU-direktiv, der forbyder diskrimination på grund af alder. »Samfundet har brug for, at vi alle sammen arbejder længere. Vi lever længere, og vi bliver sundere og sundere. Derfor er der god mening i at sende det signa«l, siger ministeren til avisen. Rigtigt for økonomien Professor i økonomi ved Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner siger, at de nye regler trækker i den helt rigtige retning for dansk økonomi. »Der er dog ikke noget massivt pres fra folk, der vil arbejde i flere år. De fleste vil gerne holde op med at arbejde, når de kan. Skal der laves om på det, skal skatten på arbejde sættes ned«, siger professoren. Økonom i Ældresagen Jens Højgaard mener, at de nye regler skaber behov for et nyt syn på ældre. »I årevis er der snakket om det grå guld. Men stribevis af regler har modarbejdet, at ældre blev i arbejde. Samtidig er ældre i dag ofte raske og kvikke. Meget arbejde bliver også mere lystbetonet. Så mange ældre vil gerne arbejde, også når de fylder 65 eller 70 år«, siger han.