De bliver de i forvejen tre stærkeste vækstområder i Danmark, der løber med de nye job de næste par år. Således bliver der skønsmæssigt skabt 27.000 nye danske job frem til 2004, og hovedstadsområdet kommer alene til at lægge beslag på tre ud af fire nye job - det vil sige knap 20.000. Klassiske jobdynamoer i Østjylland omkring Århus og Vejle kan også se frem til en positiv jobvækst, og som noget nyt har Nordjylland og Aalborg for alvor etableret sig som en af de største jobmotorer i Danmark. Sjælland og Sønderjylland i tilbagegang I andre dele af landet er der enten tale om nogenlunde status quo eller tilbagegang. Direkte nedgang vil ramme Sjælland uden for hovedstaden og Sønderjylland. Det viser en ny konjunkturvurdering, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggør mandag. Nordjyder på mærkerne »Det nye i situationen er, at Nordjylland for alvor er kommet med på vækstvognen. Det er et eksempel på, at en region, som egentlig er et udkantsområde, med succes kan omstille sig til nye tider«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra AE. De nye tider er ensbetydende med, at det er private serviceerhverv og vidensbaserede industrier som it, telebranchen og virksomheder inden for medico og bioteknologi, der tegner fremtidens vækst - og dermed også, hvor på landkortet de nye job opstår. Vellykket it-sats Netop overraskelsen Nordjylland har - delvist af nød - satset på, og med held drejet erhvervslivet bort fra den kriseplagede skibsværftsindustri og andre klassiske tunge industrier, og i stedet satset på it- og telesektoren. »Vi ser i øjeblikket et underliggende skifte i erhvervsudviklingen hen mod vidensintensive erhverv, og det er sandsynligt, at den udvikling vil fortsætte de kommende år. Derfor er det netop de regioner, hvor vidensintensive erhverv står stærkt, der oplever den kraftigste fremgang«, siger Thomas V. Pedersen. 180.000 nye job Opsplitningen af Danmark i højvækst- og lavvækstområder har været i gang i flere år. Siden 1995 er der oprettet 180.000 nye job i Danmark og heraf er knap 100.000 gået til hovedstadsområdet. Østjylland har snuppet 40.000 og i Nordjylland er det blevet til 16.000 flere beskæftigede. Reginalt udskilningsløb forstærkes Alle andre regioner er også vokset, men ikke nær så meget som de tre superdynamoer, og i de næste par år forstærkes det regionale udskilningsløb altså. Traditionelt har meget store regionale forskelle fået økonomerne til at råbe alarm. I de stærke regioner kan der opstå mangelsituationer på arbejdsmarkedet, som lokalt udløser krav om højere lønninger, og det kan bruges af fagfæller i andre dele af landet til at få mere i lønposen. Risiko for lønspiral Risikoen er, at det hele ender i en lønspiral, som er skadelig for dansk økonomi. Det skete blandt andet under opsvinget i midten af 1980'erne. Thomas V. Pedersen tror ikke, at det vil ske denne gang. Forskelle ikke for store »Det er godt nok sjældent et sundt tegn, at der sker store skævvridninger internt i landet, men faktisk er de regionale ledighedsforskelle ikke særligt store i øjeblikket. Det skyldes, at der har været opsving i hele landet de foregående år. Kigger man fremad, har vi det held, at befolkningsvæksten er størst i de regioner, som forventes at have den kraftigste beskæftigelsesvækst. Så de regionale arbejdsmarkeder ser ud til at kunne følge med«, siger Thomas V. Pedersen. På landsplan venter AE, at arbejdsstyrken vokser med 14.000 de næste par år, til trods for, at befolkningsudviklingen samlet set trækker ned i disse år. Nedadgående tilgang Væksten i arbejdsstyrken muliggøres af, at tilgangen til forskellige tilbagetrækningsordninger - overgangsydelsen, der udløber om et par år, efterlønnen og førtidspensionen - er klart for nedadgående. Desuden regner AE med, at ledigheden kan falde fra 144.000 i år til 136.000 i 2004, uden problemer med løninflation.