BRFkredit tager nu konsekvensen af en afgørelse i Den Sociale Ankestyrelse og stopper for salg af de såkaldte nedsparingslån. Nedsparingslån er en relativ ny type lån, som populært sagt gør det muligt at 'spise af sine mursten'. Beslutningen skyldes, at Den Sociale Ankestyrelse har smækket kassen i for pensionister, der søger om helbredstillæg og samtidig har et nedsparingslån i BRFkredit. »Selv om vi ikke har mange kunder, som står i den situation, har vi sagt, at det kan vi ikke leve med. Derfor har vi besluttet at nedlægge produktet«, siger cheføkonom i BRFkredit, Jens Chr. Nielsen. Anderledes nedsparingslån Ankestyrelsens afgørelse rammer ikke nedsparingslån fra konkurrenter som Realkredit Danmark og Nykredit. Det skyldes, at deres nedsparingslån er konstrueret på en anden måde. Sagens kerne er, at det kun er muligt at få helbredstillæg som pensionist, hvis ens likvide formue er på under 54.600 kroner. Ved likvid formue forstås penge på bankbog, aktier eller andre værdipapirer. Til gengæld har friværdi i ens ejerbolig ingen betydning. BRFkredit har bygget sit nedsparingslån op, så kunden tager et lån i sin ejerbolig. Obligationerne fra lånet bliver derefter lagt i et depot hos BFRkredit, som så sælger ud af depotet efter en fastlagt aftale. For eksempel, at pensionisten får udbetalt 2.000 kroner om måneden. Sag fra Dragør I den konkrete sag afviste Dragør Kommune at udbetale helbredstillæg med henvisning til, at depotet skulle regnes med til en pensionists likvide formue. Pensionisten klagede til Det Sociale Nævn i kommunen og fik medhold. Men Dragør Kommune ankede til Den Sociale Ankestyrelse, som ændrede afgørelsen. »Vi synes, at afgørelsen er dybt uretfærdig. Den betyder, at en pensionist, som har 100.000 kroner i sit nedsparingsdepot, ikke kan få helbredstillæg, mens pensionisten med én eller flere millioner i friværdi godt kan få«, siger Jens Chr. Nielsen. Ankechef i Den Sociale Ankestyrelse, Kirsten Bitsch, understreger, at afgørelsen blandt andet bygger på BRFkredits eget oplysningsmateriale. »Her fremgår det tydeligt, at der kan være problemer i forhold til sociale ydelser, og BRFkredit opfordrer selv til, at man eventuelt kontakter ens kommune«, siger Kirsten Bitsch. Jens Chr. Nielsen erkender, at kunden i princippet selv råder over depotet, men understreger, at det ikke fungerer sådan i praksis. »Vi betragter ikke depotet som likvidt, fordi det afvikles efter en på forhånd fastlagt aftale. Indtil videre har vi ingen eksempler på, at folk har villet bruge depotet på anden måde. Og hvis de ville, så falder hele aftalen fra hinanden med alle de omkostninger, det fører med sig«, siger Jens Chr. Nielsen. Andre metoder BRFkredit har nu skrevet til samtlige kunder med nedsparingslån og tilbudt dem at komme ud af lånet på en let og billig måde. Når afgørelsen kun rammer BRFkredit, skyldes det, at konkurrenterne har indrettet deres nedsparingslån på en anden måde. Hos Realkredit Danmark foregår det sådan, at der bliver oprettet en kredit, som man trækker på gennem året. Det vil sige, at saldoen aldrig bliver positiv. Ved årets udløb bliver der så optaget et lån til at dække forbruget. Ankestyrelsen har tidligere afvist helbredstillæg til pensionister med nedsparingslån, hvor provenuet er frit tilgængeligt for kunden på en konto. Det principielle i BRF-sagen, som styrelsen skulle tage stilling til, var, at der rent faktisk var indgået en fast aftale om, hvordan depotet skulle afvikles, nemlig med et fast månedligt beløb. På trods heraf afgjorde styrelsen, at depotet må sidestilles med likvid formue. BRFkredit har ingen aktuelle planer om at lave et nyt nedsparingsprodukt med en anden konstruktion.