ToldSkats udbetaling af overskydende skat er endte i rent kaos. Et helt nyt system skulle sikre, at de for meget indbetalte skattekroner går direkte ind på skatteydernes konti. Sendt til lukkede konti Men mindst 100.000 danskere må nu væbne sig med tålmodighed, før de kan få kronerne i hånden. Pengene er i stor stil sendt til lukkede og nedlagte konti, skriver Berlingske Tidende. Andre skatteborgere har fået sendt pengene til konti, hvor de ikke kan hæves fra igen. ToldSkat indbetalte i går anseelige beløb på folks ratepensioner, og de penge kan kun hæves igen, hvis der betales 60 pct. i skat af dem. ToldSkat forsikrer dog, at kunderne ikke skal være bekymret for, at skattepengene ikke vil kunne udbetales. Pengene fra de lukkede konti vil komme tilbage til ToldSkat, og derefter vil de blive sendt ud på checks. Pres på banker Hos de største banker, der har over halvdelen af Danmarks befolkning som kunder, har der været travlhed med at svare på henvendelser fra bekymrede borgere. »Vi har fået en del henvendelser i filialnettet og i kundelinjen«, konstaterer chefkonsulent Niels Christian Bagger fra Danske Bank. Den næststørste aktør på det danske marked har også haft travlt med at svare på spørgsmål. »Tre ud af fire henvendelser i vores telefonbank har drejet sig om overskydende skat, der er indbetalt på forkert konti«, siger informationschef Jens Bekke fra Nordea. ToldSkat: Systemet stadig en lettelse Op mod 2,5 million danskere skal have penge retur fra Told og Skat. Udbetalingerne strækker sig over flere uger, og derfor vil der fortsat være masser af fejloverførsler i de kommende uger. »Det er desværre den situation, man står i det første år, hvor systemet med at overføre overskydende skat direkte til bankkontoen skal indføres. Men alt andet lige må det stadig være en lettelse - også for pengeinstitutterne, som ikke skal indløse 2,5 million checks«, siger informationschef René Andersen fra ToldSkat.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: Martin Lidegaard: »Der er gjort et fantastisk arbejde«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager