Danmark skal have mulighed for at stoppe brugen af stråforkorterpå trods af, at EU's gældende regler forhindrer et egentligt dansk forbud. Det er meldingen fra flere politiske verdenshjørner, efter at det i den seneste måned er blevet klart, at der stadig bruges stråforkorter på markerne, og at noget af den omdiskuterede sprøjtegift stadig ender i fødekæden. Strøm af forslag Både på EU-plan og på dansk niveau blev der onsdag fremsat en stribe konkrete forslag, der skal sikre forbrugerne stråforkortningfri kost. Mest vidtgående er et forslag fra JuniBevægelsens EU-parlamentariker Bent Hindrup Andersen. Han foreslår til konventet, at et land skal kunne anmode om at blive foregangsland og etablere regler, der giver et højere beskyttelsesniveau end EU-reglerne. Hvis nogen måtte mene, at det udgør en teknisk handelshindring, skal dette kunne bevises, og hvis det er beviseligt, skal landet betale en økonomisk kompensation for at have nationale særregler. »På den måde kan man få en mulighed for, at de lande, der ønsker det højeste beskyttelsesniveau, kan blive toneangivende«, siger Hindrup Andersen. Dam: Gode intentioner, men ret langhåret Medlem af konventet, tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) finder intentionerne i forslaget gode, men betragter det som en smule for langhåret til at være levedygtigt. Stråforkortere har været omdiskuterede midler i årevis. I Danmark er der bred enighed om, at de helt skal ud af menneskeføde, men da EU har lavet fælles grænseværdier for indholdet af stråforkorter, kan Danmark ikke selv lave regler, da det vil blive betragtet som en handelshindring. Omstridt mistanke Den massive danske modstand mod stoffet skyldes en mistanke om, at stråforkorterne nedsætter forplantningsevnen hos mennesker og dyr. Oprindeligt begyndte mistanke som et ikke-undersøgt rygte i landbruget, og blev bekræftet i 1989 i danske studier. De er siden blevet underkendt, og i dag er eksperterne stærkt uenige om, hvorvidt mistanken er begrundet eller ej. I landbruget er holdningen, »at mistanken skal komme svinene til gode«. SF vil have effektivt stop Fødevaredirektoratet fastslog onsdag, at der ikke er risiko for mennesker, så længe grænseværdierne ikke er overskredet. I Folketinget vil SF's fødevarepolitiske ordfører, Kresten Touborg, også have nye og effektive midler til at stoppe brugen af stråforkorter. Han mener, at der skal stilles krav til landmændene i den vandmiljøplan, der er under udarbejdelse. »I Vandmiljøplan 2 har brødkornsproducenterne fået lov at bruge 50 ekstra kilo kvælstof pr. hektar. Det er kun rimeligt, at vi stiller modkrav. Hvis man vil have den fordel, skal man love, at der ikke bruges stråforkorter«, siger Touborg. Ritt: På høje tid Også Ritt Bjerregaard (S) mener, at det er på høje tid, at der nu sættes ind. Hun finder det dog ikke nødvendigt med komplicerede tiltag. »Touborgs forslag er muligvist godt nok. Men vi har ikke brug for flere, der siger 'at vi gerne vil lade være med at bruge det'. Det har de sagt længe nok, og det viser sig tydeligt, at det ikke er nok i sig selv«, siger Ritt Bjerregaard. Øget offentlig kontrol Hun vil have øget offentlig kontrol med stråforkorter. »Landbruget skal selv kontrollere, at der ikke bliver brugt stråforkortere. Sideløbende skal der også være en offentlig kontrol. De varer, der er fyldt med stråforkortere, må væk fra hylderne og tilintetgøres. Hvis ikke de indgåede aftaler overholdes, så skal det have konsekvenser«, siger Bjerregaard, der vil have landmænd og virksomheder, der bryder aftalerne, hængt offentligt ud. Frivillige aftaler Fødevareminister Marian Fischer Boel (V) sagde torsdag, at hun har haft møder med erhvervet og bedt dem indgå frivillige aftaler. Dansk Landbrug meddelte i går, at det er villig til at indgå flere aftaler om stråforkortningsfri dyrkning.