De danske stiftere af Saxo Bank står til en milliardgevinst, hvis banken sælges. Og det kan meget vel ske inden sommerferien, skriver flere medier.
Ifølge både Børsen og TV 2 Finans er Saxo Bank i al hemmelighed ved at blive solgt. Flere købere har været interesserede, men efter et udskilningsløb er der kun en enkelt tilbage på banen.




























