På klingende svensk kredser koncernchef Ulf Wiinberg fra talerstolen til Lundbecks generalforsamling om etik og moral, indtil han når frem til sagens kerne: Brugen af stoffet pentobarbital på stadig flere dødsgange i USA, hvor Lundbeck er den eneste kilde til stoffet. »Vores konklusion er: Der er intet, vi kan gøre, som kan ændre på situationen. Vi har brugt tid og penge på det, og det er vores konklusion«, siger han til aktionærerne i den tætpakkede sal med biografsæderne. Men det er flere organisationer uenige med Ulf Wiinberg i. Lundbeck har sendt brev til lokale myndigheder En af dem er menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, hvis lægegruppe har holdt møder med Lundbeck og stillet en række forslag til, hvordan den danske virksomhed kan få stoffet væk fra dødsgangen.
LÆS ARTIKEL Amnesty-læger: Lundbeck gør for lidt for at bremse dødssprøjter
Blandt andet bør Lundbeck kontakte USA’s centrale medicinalstyrelse, FDA, direkte.






























