CSC er ikke længere bundet af de overenskomster, de har med de strejkende Prosa-medlemmer. Og HK/Privat er nu klar til at forhandle om nye overenskomster med Dansk Erhverv, som har henvendt sig til HK.
»CSC ønsker at tiltræde vores it-overenskomst med Dansk Erhverv. Det står dem frit for, da de er medlem af Dansk Erhverv. Nu indleder vi så forhandlinger for at tilpasse overenskomsten til virksomheden«, siger formand for HK/Privat Karin Retvig.




























