DSB, de svenske trafikmyndigheder og Öresundståg siger, at de har fundet en løsning for Øresundstrafikken til glæde for passagerer og skatteydere. Men redningsplanen kan blive plaffet ned af både konkurrerende transportselskaber og EU-kommissionen.
LÆS ARTIKEL Arriva trækker svenske myndigheder i retten efter DSB-aftale
Det oprindelige udbud, som DSBFirst vandt for snuden af en række konkurrenter, bliver nemlig ændret nu. Og konkurrenter er i god ret til at så tvivl om lovligheden i det, siger en ekspert:
»Det er meget tvivlsomt, om det her kan lade sig gøre inden for rammerne af EU’s udbudsregler. Det er normalt ikke lovligt at lave grundlæggende ændringer af kontrakten uden at lave et genudbud. Man forandrer kontraktpartens identitet og laver en grundlæggende ændring af den indgåede aftale, idet man spalter kontrakten op i to«, siger Steen Treumer, professor i udbudsret ved Københavns Universitet.
Erkender tab på halv milliard
ort opridset har DSB nu erkendt et tab ved DSBFirst-affæren på en halv milliard kroner. Senest 10. december dropper DSBFirst sine aktiviteter i Sverige og fortsætter kun driften af Kystbanen. Den svenske del af trafikken overtages af franske Veolia, som de svenske myndigheder i al hast har udpeget til at overtage driften indtil udgangen af 2013.
Men det vil konkurrenten Arriva ikke finde sig i, og selskabet indklagede i går sagen for de svenske domstole. Selskabet mener, det er i strid med udbudsreglerne.
»Konkurrenterne kan gøre gældende, at den ændrede kontrakt er indgået ulovligt, uden at pligten til udbud er respekteret. På det grundlag kan de også anfægte de nye kontrakters gyldighed. Det kan heller ikke udelukkes, at sagen vil føre til sagsanlæg fra EU-kommissionen mod den svenske og danske stat for traktatbrud«, siger professor Steen Treumer.
Undtagelse kan redde DSB




























