Det vrimler med forkerte tal, fejlagtige beregninger og deciderede ulovligheder i regnskaberne for landets virksomheder. To ud af tre – 66 procent – af de danske revisorer opdagede således ’væsentlige fejl’ i virksomhedernes årsregnskaber for 2010.
Det viser en rundspørge, som brancheorganisationen FSR – danske revisorer har lavet blandt 192 medlemmer.
Forkerte beslutninger kan træffes
’Væsentlige fejl’ defineres som fejl, der giver et fejlagtigt billede af et firmas sundhedstilstand – og dermed kan føre til, at investorer, kunder og kreditorer træffer forkerte beslutninger.




























