Neonskiltene vil muligvis ikke lyse lige så kraftigt, men kapitalstærke udbydere af pengespil vil flokkes til København, som de i sin tid gjorde til spillemekkaet Las Vegas. Sådan lyder det fra den internationale spilleindustri, der jubler over »Europas bedste spillelovgivning«, som træder i kraft 1. januar.
Den nystiftede brancheforening Danish Gaming Association forventer, at 25-30 selskaber vil søge om licens til at tilbyde sportsvæddemål, poker og kasino på internettet, når markedet åbner.




























