Danmark kan blive storleverandør af svinekød til sportsudøverne ved OL i Beijing i 2008.
De kinesiske myndigheder har godkendt alle danske eksportslagterier til eksport til Kina. Ifølge nye kinesiske regler skal hver enkelt fødevareproducent godkendes for at kunne eksportere, og brancheorganisationen Danske Slagterier har i flere år arbejdet for at få godkendt de danske slagterier. Vigtigt marked »Jeg ser den kinesiske godkendelse som et udtryk for, at der står stor international respekt om det danske egenkontrolsystem, og at den danske kødkontrol opfattes som en sikkerhed for, at fødevaresikkerheden er helt i top«, siger formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen.




























