For at blive taxivognmand skal man have gået i gymnasiet, på teknisk skole eller en anden slags uddannelse.
Den offentlige myndighed, Taxinævnet i Region Hovedstaden, har indført et pointsystem, der tilgodeser personer med »erhvervsfaglig uddannelse« og sender alle andre bagest i køen. Hovedparten af hovedstadens taxichauffører har indvandrerbaggrund, men ifølge Danmarks Statistik har kun tre af ti afsluttet en uddannelse. Til sammenligning har 98 procent af de etnisk danske chauffører en uddannelse.




























