Skal man stikke af, er det en klar fordel at være en god løber.
Og det er Stein Bagger, der indtil for et par dage siden var nærmest prototypen på en dynamisk direktør i it-branchen. Han var ganske vist ikke til stede, da kometen IT Factory i torsdags modtog prisen som Danmarks bedste vækstvirksomhed af revisionsfirmaet Ernst & Young, men at han havde en klar andel i den hæderfulde anerkendelse, var der ingen tvivl om ved overrækkelsen. En mand i superkondi Næppe var prisen imidlertid i hus, før IT Factorys bestyrelse og ledelsen i selskabet JMI – sidstnævnte ejer 50 pct. af den prisbelønnede vækstkomet – blev klar over, at ’et eller andet’ var galt.




























