Politiken forsøgte i går at få et interview med Claus Meyer om butiksekspedienternes kritik og krav om overenskomst og bedre arbejdsvilkår i Meyers Bageri.
De ansatte kritiserer blandt andet, at ekspedienterne hos Meyers Bageri ikke har skemalagte pauser i løbet af en ottetimers vagt, at de ikke kan gå hjem, hvis de bliver syge under en vagt, og at de ikke har fået løn under timelange personalemøder.





























