Antallet af skilsmissebørn stiger stort set i samme takt som reallønnen, hvilket gør skilsmisser til en dyr affære for både kommuner, amter og stat. Det viser Politikens undersøgelse, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ingen har dog noget præcist overblik over de samlede ekstra offentlige udgifter som følge af en skilsmisse. Men et regneeksempel viser, at de ekstra udgifter til boligstøtte, friplads i daginstitution, børnetilskud og skatterabat i nogle tilfælde kan summe op i 70.000 kroner for en mellemindkomst-familie med små børn og en dyr lejebolig. Boligstøtte og friplads til daginstitutionen Vælger den maskuline halvdel i ægteskabet at fraflytte lejligheden og lade hustruen beholde familiens to børn, kan den enlige mor nu modtage både boligstøtte og opnå en delvis friplads i daginstitutionen. Dertil kommer ordinært og ekstra børnetilskud samt ikke mindst det forhold, at skilsmissebørn betragtes som en driftsudgift på linje med et buskort. Den fraflyttende part kan nemlig trække børnebidraget fra i skat, hvilket alene koster det offentlige 600-800 millioner kroner årligt i mistede skatteindtægter. Koster små to milliarder Dertil kommer udgiften til ordinært og ekstra børnetilskud, der ifølge Danmarks Statistik i 2004 løb op i cirka 1,3 milliarder kroner. De to former for børnetilskud udbetales udelukkende til enlige forsørgere og er ikke afhængige af indkomstforhold. Dermed koster skilsmisserne hvert år det offentlige små to milliarder kroner i direkte og kontrollerbare udgifter. Dertil kommer et ukendt beløb i form af ekstra boligstøtte og reduktion af daginstitutionstaksten. Beløbet er svært at anslå, men et forsigtigt gæt baseret på dataserier fra Danmarks Statistik antyder, at ekstraudgifterne sagtens kan runde en milliard kroner.