Landmænd står til at miste millioner i støtte

Lyt til artiklen

Danske landmænd er de helt store tabere, når EU-kommissionen i morgen præsenterer sit oplæg for fremtidens landbrugsstøtte. Fra 2014 til 2020 står Danmark til årligt at miste omkring 200 millioner kroner i den første del af perioden og mere end 400 millioner kroner om året i de sidste tre år, viser det foreløbige oplæg, som Politiken er i besiddelse af. Dermed er de 50.000 danske landmænd havnet i en gruppe med fire andre EU-lande, der for alvor kommer til at mærke, at kommissionen fremover vil sende flere støttemidler til landmænd i den østlige og sydlige del af unionen.

'Uheldig udvikling'
Niels Jørgen Pedersen, der er formand for fødevareerhvervets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, ærgrer sig over udspillet.

»Det er en uheldig udvikling. For i sidste ende koster det arbejdspladser i landbruget«.

Han hæfter sig særligt ved den omfordeling af støttekroner, der er lagt op til. Mens Danmark vil få skåret sin landbrugsstøtte på 7 mia. kr. om året med mere end 5 procent, får lande som Estland og Letland øget deres årlige støtte med mere end 30 procent.

»Det betyder, at mere EU-støtte i fremtiden vil gå til gammeldags former for landbrug. Det er konkurrenceforvridende, når store effektive produktioner som de danske mister støtte, mens små, ineffektive produktioner i andre lande får mere«, siger Niels Jørgen Pedersen.

Kvægavlere må holde for

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her