Danskerne laver mere - men stigningen i produktivitet er faldet i forhold til tidligere år. Krisen får skylden - men vi skal blive bedre, mener Dansk Erhverv. Danskerne er blevet en smule mere produktive. Men den økonomiske krise betyder, at produktiviteten ikke stiger så meget som tidligere. Sidste år steg erhvervslivets produktivitet med 1,7 procent, mens antallet af arbejdstimer steg med 0,3 procent i forhold til 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.
En negativ overraskelse
Dansk Erhverv kalder tallet for dårligt nyt for dansk økonomi, der fortsat befinder sig i et vadested:
»Dagens sløje produktivitetstal for 2011 er en negativ overraskelse. Krisen i 2009 medførte et ekstremt fald i produktion og mange afskedigelser. I 2010 og 2011 er der kun så småt kommet mere gang i hjulene«, siger cheføkonom Bo Sandberg.
»Det betyder, at virksomhederne har kunnet øge produktion og omsætning stort set med den eksisterende bemanding. Derfor var det forventet, at der også i 2011 ville være tale om en markant stigning i produktiviteten per ansat. Men disse forventninger blev desværre ikke indfriet«.
Et sted vi selv kan gøre noget



























