LO har mistet hvert fjerde medlem på ti år

Styrtdyk. Det er ikke godt nok, siger Harald Børsting om udviklingen i medlemstallet hos LO.
Styrtdyk. Det er ikke godt nok, siger Harald Børsting om udviklingen i medlemstallet hos LO.
Lyt til artiklen

Den gode nyhed er, at det kunne være gået meget værre. Den dårlige: at LO-fagbevægelsen fortsat styrtbløder medlemmer. I løbet af de seneste otte år har LO’s forbund mistet langt over 300.000 betalende medlemmer, eller omkring hver fjerde. Og der er ikke noget, der tyder på, at blødningen stopper - tværtimod. Sidste år mistede LO-forbundene omkring 45.000 medlemmer, viser den nye medlemsstatistik. Dermed er det samlede antal betalende LO-medlemmer nu dykket til 872.000 af slagsen.

Tydelige spor fra krise
Til sammenligning havde LO omkring 1,2 millioner kontingentbetalende medlemmer i 2003.

»Krisen har sat sine tydelige spor i Danmark, hvor vi har mistet 180.000 private job. Når de store årgange samtidig forlader arbejdsmarkedet, mens de små årgange kommer ind, forstærker det effekten«, siger LO’s formand Harald Børsting.

Han er alt andet end tilfreds med udviklingen og de nye tal: »Oven i det tager flere unge i dag en længerevarende uddannelse, hvilket betyder, at de uddanner sig ud af LO og ind i FTF og AC«, siger Børsting med henvisning til arbejdsmarkedets to andre hovedorganisationer, der organiserer de bedre uddannede lønmodtagergrupper.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her