Store restauratører på Fyn støtter 3F’s ret til at blokere Vejlegården som led i en faglig kamp Politikere står i kø for at støtte Amin Skov, fordi hans restaurant, Vejlegården, er blokeret af fagforeningen 3F. Men de skal blande sig langt uden om den faglige konflikt i Vejle, mener flere af de største fynske restauratører. Det skriver Fyens Stiftstidende. »Politikerne bør blande sig udenom. Når de begynder at snakke om folks ret til frit at vælge forening, så viser det, at de ikke har forstået, hvad det drejer sig om«, siger direktør Michael Jepsen fra Odense Congress Center.
LÆS OGSÅ Krifa: 3F fordrejer virkeligheden
Han har været i restaurationsbranchen i 36 år og har forståelse for, at 3F giver den jyske restauratør kamp til stregen:
»Som jeg ser det, har Vejlegården indgået en markant dårligere overenskomst med Krifa end den, han opsagde med 3F. Han har selvfølgelig ret til at opsige overenskomsten, men 3F har også ret til et modtræk. Sådan er spillereglerne, og det burde politikerne vide«, siger Michael Jepsen til Fyens Stiftstidende.





























