Udenlandske håndværkere arbejder i taghøjde uden sikkerhedsudstyr – anonym anmelder. Dansk firma lader udenlandske arbejdere bo under kummerlige forhold på arbejdspladsen – anonym anmelder. Malermester anmelder konkurrerende firma, der angiveligt har hyret udenlandsk arbejdskraft, uden at de bliver registreret efter danske regler.
DEBAT Ville du også bruge Arbejdstilsynets stikkerlinje?
Mellem 10 og 15 henvendelser om dagen
Der er fuld tryk på Arbejdstilsynets nye ’hotline om udenlandske virksomheder’. På godt tre måneder har op mod 1.100 borgere, fagforeninger og firmaer brugt den nye hotline til at anmelde deres mistanker om farligt arbejde eller fusk, udført af udenlandske firmaer.
»Vi modtager et sted mellem 10 og 15 anmeldelser om dagen, og der er ikke noget, som tyder på, at det tynder ud i stakken«, fortæller Christoffer Rude, chefkonsulent i Arbejdstilsynet. Den nye hotline gik i luften 2. marts med to klare formål:
At give borgere, bygherrer og udenlandske firmaer nem adgang til vejledning om de regler, der gælder, når man hyrer udenlandske firmaer og arbejdskraft i Danmark. Og at gøre det nemt at kontakte Arbejdstilsynet – om nødvendigt anonymt – hvis man har mistanke om ulovlige forhold blandt udenlandske firmaer og lønmodtagere.
Beskæftigelsesministeren starter korstog mod illegal arbejdskraft




























