Underdirektør i Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard er uforstående over for den hårde kritik fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).
Ifølge ministeren klynker Dansk Industri, når organisationen evig og altid råber op om lavere skatter og afgifter i stedet for at glæde sig over, at det høje danske skattetryk også finansierer en lang række områder, der rent faktisk er til gavn for virksomheder i Danmark. Kent Damsgaard, klynker I? »Nej, men vi er dybt optagede af at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor bliver vi nødt til at påpege det, som virksomhederne siger, er det største problem for at skabe vækst og arbejdspladser. Og det er omkostningsniveauet, herunder skatter og afgifter«.




























