Hvis SAS formår at gennemføre sin store spareplan, skal selskabet vokse igen. Det fastslår Fritz Schur, der er bestyrelsesformand for det nødlidende selskab.
»Planen har netop som formål at udvikle SAS, så selskabet i fremtiden kan vokse og styrke sin position som det førende flyselskab i Skandinavien«, siger Schur til Berlingske Business.



























