Tal lyver som bekendt aldrig. Så hvis restauratør Amin Skov Badrbeigi fra tid til anden må nive sig i armen for at begribe, hvor stor den faglige konflikt mellem hans Restaurant Vejlegården og fagforbundet 3F har vokset sig, kan han passende kaste et blik på de kolde kendsgerninger: Antal uåbnede mail i indbakken: 1.700. Antal sympatisører på Facebooksiden ’Støt restaurant Vejlegården’: 23.381. Antal artikler i dagblade og lokale ugeaviser de seneste 30 dage, hvori ordet ’Vejlegården’ indgår: 753. Hits på Google for ordet ’Vejlegården’: 490.000. Antal dødstrusler modtaget med posten: 9.
LÆS OGSÅ Amin Skov: 3F-aftale ikke dyrere for mig
I tillæg til tallene kan i øvrigt nævnes en injurieretssag mellem tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og HK-formand Kim Simonsen, sabotageangreb på 3F's og HK's hjemmesider begået af hackere affilieret med det globale Anonymous-netværk, æresbesøg af folk som Lykke Friis og Anders Samuelsen og en avis, der må finde trykkerier i Tyskland for at udkomme uden Vejlegårdens annoncer for stegt flæsk med persillesovs.
Grænsende til det pisseirriterende Den udvikling havde Amin Skov Badrbeigi nok næppe set komme. Spørgsmålet er så, hvordan et slagsmål om retten til at tegne overenskomst med sine ansatte på en lille restaurant ved åen i Vejle på rekordtid har gjort den veltalende ejer til Mediedanmarks suverænt mest ombejlede interviewoffer og de liberales fremmeste helteskikkelse. Spørger man en af Amin Skov Badrbeigis ledende forhandlingsmodstandere i 3F, skal svaret findes i restauratørens »stærke analytiske evner og en stædighed, der er så udtalt, at den er grænsende til det pisseirriterende«.
