Regeringen og Enhedslisten vil få flere virksomheder til at betale skat, og det er derfor fra i dag muligt for danskerne at få svar på, hvor meget skat virksomheder spytter i den danske statskasse.
Men hvad er meningen og hvad kan offentliggørelsen betyde? Politiken.dk har spurgt professor i skatteret Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.
Hvad kan danskerne bruge søgefunktionen til?
Det kan man ikke bruge til ret meget. Det, man kan se, er, hvad man opgør den skattepligtige indkomst til, og dels hvad der så rent faktisk betales. Man får nemt det indtryk, at virksomhederne selv bestemmer, hvor meget de vil betale, men sådan er det jo ikke. Skattelovgivningen skal jo følges. Det er et farligt redskab, fordi der kan være gode og fornuftige årsager til, at man i et eller flere år ikke betaler skat.
LÆS MERE
Så meget betaler Mærsk & co. i skatHvis der er en virksomhed, der betaler 0 procent i skat, er det så det samme, som at de snyder?
Nej, man kan ikke slutte, at de dermed snyder, men heller ikke, at de går til grænsen. For skattesystemerne er så indviklede, at man inden for lovens rammer kan nedbringe sin skattebetaling, og det er fuldt lovligt. Men spørgsmålet er om det er moralsk i orden, at man går til grænsen.
Hvad kan være årsagen til, at nogle virksomheder ikke betaler skat eller meget lidt?
Der kan være mange årsager til, at man ikke skal betale skat, og det er fuldt lovligt. Det kan være, at man har foretaget store investeringer, der gør, at man har afskrivninger. Eller at man i årene forud ikke har været så dygtig til at tjene penge. Det er vilkårene i selskabsdrift. Nogle gange går det godt, og nogle gange går det dårligt. Virksomheden kan have underskud eller øvrige tab, som efter lovgivningen er fuldt fradragsberettigede. Så man skal passe på med ikke at skære alle over én kam.
Er der grund til at offentliggøre skattelisterne?
Der udfoldes store bestræbelser på, at få skatten nedsat i virksomhederne, og visse virksomheder går helt til stregen og nogle over stregen. Det er noget, som samfundet ikke skal acceptere - i hvert fald ikke, hvis virksomhederne går over stregen og dermed overtræder loven. Det skal der reageres imod.
Vi må erkende, at der er et problem. Det er de her lister en del af den langsigtede løsning af, for meningen er jo, at der skal skabes øget opmærksomhed om virksomhedernes skattebetalinger, så virksomhederne i højere grad står samfundsmæssigt til ansvar for deres skattebetalinger.
Navnlig i de senere år er indsatsen styrket. For år tilbage har skat ændret deres strategi, så de bruger flere ressourcer på at undersøge, om store virksomheder betaler den skat, de skal.
DOKUMENTATIONSøg selv her(eksternt link, fungerer dårligt)
Tror du, at den her søgefunktion kan hjælpe med at skabe opmærksomhed?
Ja, det kan det da. Men det er ikke noget, der ændrer det hele overnight. Især ikke fordi det er en vanskelig tilgængelig liste. Men det er måske heller ikke en liste, der er beregnet til, at hr. og fru. Jensen skal sidde og søge efter det om aftenen. Det er måske mere beregnet til, at journalister kan gå ind og få oplysninger om det her.
Virksomheden har et socialt ansvar. Og det er udmærket, at man sætter fokus på, at det at tage ansvar også er at bidrage til statskassen. Så har forbrugerne en mulighed for at reagere.
Danskerne myldrer ind for at se firmaernes skattebetalingerHvad skal man have for, at skattelisterne vil give et retvisende billede?
Det vil være vanskeligt at lave noget, der er brugbart.
Er det kun i Danmark, skattelister er åbne?
Nej, i for eksempel Norge og Sverige er alle skatteoplysninger åbne. Det var det også i gamle dage i Danmark. Der var skattelisten fremlagt på kommunen, og så kunne man se, hvad naboen betalte i skat. Så på den led er det en tilbagevenden til de tidligere forhold, men nu er det kun noget, der gælder de registrerede selskaber.
LÆS MERE Nu kan du selv se, hvor meget virksomhederne betaler i skat
fortsæt med at læse



























