Hvis du går og fantaserer om en dag at aflevere en attachémappe med sirligt stakkede kontanter hos BMW-forhandleren, så er den drøm nu grundigt punkteret, efter at et stort set enigt Folketing har godkendt en ny lov om hvidvask af penge.
Loven gør det ulovligt for butikker at modtage kontantbeløb på mere end 100.000 kroner, så forbrydere ikke længere kan vaske penge hvide ved at købe f.eks. møbelklassikere for dem. Farvel til kontantsamfund
Hermed har Folketinget i al ubemærkethed sat et punktum for pengesedlens 200-års historie som fuldgyldigt betalingsmiddel i alle situationer - det, jurister kalder et 'lovligt betalingsmiddel', som en kreditor ikke kan afslå at modtage, hvis man forsøger at betale sin regning med det.
Ikke noget stort problem for kreditkortglade danskere, skulle man tro. Men alligevel har det fået Dansk Handel og Service op af stolen.
»Nu er du tvunget til at have en bankkonto eller betale en bank for at udstede en check, altså tvunget ud i nogle omkostninger, du ikke behøvede at have i et kontantsamfund. Men det er bare princippet i det. Det, vi anker over, er, at der er nogle få forretninger, som kan miste noget omsætning«, siger advokat Lars Quistgaard Bay, Dansk Handel og Service. Problem for især kinesere
»Det er faktisk ikke helt ualmindeligt, at især de nyrige kinesere kommer med så mange penge i kontanter, og det skyldes simpelt hen, at de ikke er fortrolige med betalingskort. Det, kineserne især køber i den prisklasse, er Rolexure - det er de helt sultne efter. At gå glip af sådan en handel er noget, der mærkes på bundlinjen«, siger han.
»Møbelhandlere oplever det også. Vi ser i Jylland, at der kommer tyskere, der vil betale med kontanter for danske designermøbler. Det kan være nogle ret store handler. Det der med at sende dem en tur omkring banken er ikke lige muligt en lørdag formiddag. Og det er der, tyskerne typisk har fri og vil tage til Danmark og handle«. Tror du ikke, at det er overgangsfænomen, indtil kineserne får kreditkort ligesom alle os andre?
»Jo, det har du ret i, og jeg siger heller ikke, at det er verdens største problem, men det er ærgerligt for de brancher, det går ud over«. At bekæmpe terror, mafiavirksomhed og hvidvask er vel alt andet lige et agtværdigt mål og skal gøres?
»Det er vi helt 100 procent enige i, og det er også derfor, vi har sagt til økonomi- og erhvervsministeren i vores høringssvar, at vi vil gerne påtage os de samme byrder, som man har pålagt banker, vekselbureauer, advokater og alle andre, der håndterer penge, hvis vi kan beholde muligheden for at modtage kontante betalinger. De byrder er, at du skal vide, hvem du modtager pengene fra. Du må ikke bare slå 100.000 ind på kasseapparatet uden at kunne forklare, hvem du har fået dem fra. Og du har pligt til at være opmærksom på, om der er mistænkelige forhold, og hvis der er det, har du pligt til at indberette det til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet«. Men nu er loven indført, og I må leve med konsekvenserne. Og hvad er de så?
»At der er nogle møbelhandlere og guldsmede, som mister nogle handler. Kineseren skal nok få sit Rolexur med hjem, så køber han det bare i et andet land«, siger Bay.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme