Amagerbankens ledelse er meldt til politiet

sigtede. Amagerbankens tidligere   administrende direktør Jørgen Brændstrup (tv.) og bestyrelsesformand N. E. Nielsen er to af de 11, som nu får en politisag på halsen.
sigtede. Amagerbankens tidligere administrende direktør Jørgen Brændstrup (tv.) og bestyrelsesformand N. E. Nielsen er to af de 11, som nu får en politisag på halsen.
Lyt til artiklen

Det klart største retsopgør i kølvandet på finanskrisen skydes nu i gang. Bagmandspolitiet bekræfter over for DR Nyheder, at man har modtaget en politianmeldelse fra Finanstilsynet mod en række tidligere topfolk i Amagerbanken, som ved konkursen i 2011 var en af landets største banker. »Vi har fået en anmeldelse omkring Amagerbanken mod 11 personer fra den tidligere ledelse«, siger chefen for bagmandspolitiet, Jens Madsen.

Borgmester politianmeldt
Det er Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup, tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen, det tidligere direktionsmedlem Allan George Ottsen samt resten af bestyrelsen, i alt otte personer, som Finanstilsynet har meldt til politiet.

Blandt bestyrelsesmedlemmerne er Tårnby Kommunes nuværende socialdemokratiske borgmester, Henrik Zimino.

De tidligere topfolk anklages for i 2009 og 2010 ikke at have grebet ind og forhindret, at Amagerbanken led et tab på 394 millioner kroner som følge af spekulation i schweizerfranc.

Nu kommer opgøret om det store krak i Amagerbanken I et forsøg på at minimere tabene i forbindelse med en fejlslagen ejendomshandel udstyrede bankledelsen i sidste halvår af 2009 ejendomshandlerne Hans-Henrik Palm, Henrik Ørbekker og Olav Damkiær Classen med en låneramme på 1,5 milliarder kroner til at tjene det tabte hjem gennem spekulation i schweizerfranc. De mange penge blev stillet til rådighed for de tre, velvidende at de var tæt på konkurs og ikke ville kunne dække eventuelle tab. Og da spekulationsforsøget var gået i gang, fik de tre i flere omgange lov til at fortsætte - på trods af at bankledelsen kunne se, at stadigt flere penge blev tabt på manøvren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her